Med et Retur-medlemskab samler I jeres producentansvar ét sted og får én indgang til de ordninger, der er relevante for jeres virksomhed - uanset om det er emballage, elektronik, batterier, tekstil eller fiskeriudstyr.
Producentansvar stiller krav til registrering, data, indberetning og dokumentation. Retur hjælper jer med at omsætte dem til en arbejdsgang, der holder - og håndterer de opgaver i den kollektive ordning, som I ikke skal løse selv. I bærer det juridiske ansvar og leverer de nødvendige oplysninger. Vi sørger for, at de bruges rigtigt, og at I altid ved, hvad der kræves af jer og hvornår.
Her opretter I jer som medlem og indberetter løbende de mængder, der danner grundlag for rapporteringen til myndighederne. Vi vejleder jer i, hvad der skal med, og hvornår.
Adgang til specialister, webinarer og guides — og løbende kommunikation, der omsætter regelændringer og myndighedskrav til konkrete handlinger for jer.
Vi indgår aftalerne med indsamlere og behandlingsanlæg og dokumenterer den håndtering, vi varetager på jeres vegne.
Retur dækker fem kollektive ordninger: Elretur (elektronik), Batteriretur, Emballageretur, Fiskeriretur og Tekstilretur. I tilmelder jer de ordninger, der svarer til jeres produkter og forpligtelser. Er I i tvivl, hjælper vi jer med en indledende vurdering.
Tilmeldingen sker digitalt med virksomhedens CVR-nummer og MitID Erhverv. Gå til Returportalen og opret dit medlemskab.
Alle virksomheder med producentansvar skal selv registreres hos Dansk Producentansvar (DPA). Vi vejleder jer i processen og i, hvordan I vælger den relevante ordning i registret.
Når I er oprettet, gennemgår vi med jer, hvilke oplysninger I skal have klar, og hvordan den løbende indberetning foregår.

Mange virksomheder er omfattet af mere end ét producentansvar.
Hos Retur kan I samle flere producentansvar i samme medlemskab. Det giver én indgang til ordningerne, mindre dobbeltarbejde og en mere sammenhængende håndtering af data og frister.

Retur er en non-profit forening ejet af medlemmerne. Det betyder, at vi ikke arbejder for at skabe overskud til nogen uden for organisationen - vi arbejder for, at ordningerne fungerer bedst muligt for de virksomheder, der er med.
Som medlem bliver I en del af en organisation, hvor virksomhederne selv har indflydelse gennem sektionsstrukturen. Her mødes medlemsvirksomheder, drøfter udviklingen i ordningerne og er med til at fastsætte miljøbidragene.
Det er en anden model end at købe en ydelse hos en kommerciel udbyder. Hos Retur er I ikke bare kunde - I er en del af den fælles løsning.