1. Hjem
  2. Hvem er Retur?

Hvem er vi

Non-profit, medlemsejet og organiseret for at tjene én sag: jeres producentansvar

Retur er ikke et selskab med aktionærer. Vi er en non-profit organisation ejet af vores medlemmer og organiseret med ét formål: at gøre producentansvar så effektivt, korrekt og omkostningslet som muligt for de virksomheder, der har brug for det.

Vi er Danmarks største familie af kollektive ordninger og driver Elretur, Batteriretur, Emballageretur, Fiskeriretur og Tekstilretur fra ét fælles sekretariat med specialiserede teams og fælles systemer.

Sådan er Retur organiseret

Retur fungerer som paraplyorganisation for vores kollektive ordninger. Strukturen er opbygget for at sikre både fælles stordriftsfordele og tæt, faglig nærhed til de virksomheder og brancher, de enkelte ordninger betjener.

Organisationen er bygget op på tre niveauer:

Retur - har en fælles bestyrelse og et sekretariat, der drifter alle ordninger. Her træffes de overordnede strategiske og organisatoriske beslutninger, og her forvaltes fælles ressourcer, systemer og netværk.

De kollektive ordninger - har hver sin egen bestyrelse og egne prioriteringer. De er specialiserede inden for hvert sit producentansvar og sikrer, at ordningerne drives med den rette faglige dybde og nærhed til lovgivningen på hvert område.

Sektionerne - er det forum, hvor medlemsdemokratiet udspiller sig i praksis. Her mødes medlemsvirksomhederne, drøfter udviklingen og fastsætter miljøbidragene for det kommende år. Sektionernes indstillinger behandles og godkendes af bestyrelserne.

Sekretariatet: vores daglige drift på tværs af ordninger

Returs sekretariat driver den daglige operation for alle ordninger og betjener tusindvis af medlemsvirksomheder på tværs af produktkategorier.

Medlemsservice og rådgivning
Direkte sparring med virksomheder om producentansvar, indberetning og lovgivning. Vi er tilgængelige - ikke et call-center.

Indberetning og data
Vi håndterer indberetning af mængder til myndighederne på vegne af vores medlemmer og sikrer, at data er korrekte, rettidige og veldokumenterede.

Myndigheder og systemer
Vi deltager aktivt i fora hos Dansk Producentansvar og Miljøstyrelsen og bringer viden tilbage. Vi driver og udvikler digitale systemer til indberetning og administration.

Medlemsdemokrati: du er med til at bestemme

Retur er en forening. Og vores medlemsdemokrati udspiller sig i sektionerne.

Sektionerne er branchespecifikke grupper inden for de enkelte ordninger, hvor medlemsvirksomhederne mødes og fastlægger de priser og prioriteringer, der berører dem. Sektionernes indstillinger behandles af bestyrelserne — og dermed er der en direkte linje fra den enkelte virksomheds interesser til de beslutninger, der former ordningen.

Følg med i producentansvaret, mens det udvikler sig

Regler ændrer sig. EU regulerer, Danmark implementerer, og nye krav opstår med kort varsel.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få den seneste viden om udviklingen inden for producentansvar - skrevet af dem, der har fingrene i systemet til daglig.