1. Hjem
  2. Artikler
  3. DPA forventer lavere gebyrsatser i 2026

Dansk Producentansvar forventer lavere gebyrsatser i 2026

Dansk Producentansvar (DPA) har orienteret virksomheder med producentansvar for emballage, elektronik, engangsplast og fiskeredskaber om ændringer i gebyrstrukturen og de forventede gebyrsatser for 2026.

De endelige satser afventer fortsat Energistyrelsens godkendelse, men DPA forventer samlet set væsentligt lavere gebyrsatser end sidste år:

Det er dog ikke sikkert, at den enkelte virksomheds faktura bliver tilsvarende lavere. Beløbet afhænger blandt andet af de markedsførte mængder og – for nogle produktområder – hvilke kategorier virksomheden er registreret i.

Batterigebyret er endnu ikke beregnet

DPA har endnu ikke udsendt en tilsvarende orientering om batterier. Det skyldes, at gebyrsatsen først kan beregnes efter indberetningsperiodens afslutning den 30. juni 2026.

Og slutningen kunne strammes til:

Fakturaen kommer fra DPA

DPA forventer at sende fakturaerne for de indberettede mængder i 2025 via Digital Post i august eller september 2026. Virksomheder modtager én faktura for hvert produktområde, de er registreret på.

DPAs gebyr er et lovpligtigt administrationsgebyr og er adskilt fra virksomhedernes betaling til Retur som kollektiv ordning.

De endelige gebyrsatser offentliggøres af DPA, når de er godkendt af Energistyrelsen. Spørgsmål til brevet eller fakturaen skal rettes direkte til DPA på 39 15 51 61 eller via info@producentansvar.dk.