
Revisionen af WEEE-direktiver kommer i forlængelse af nyere opdateringer af EU’s batteri- og emballagelovgivning, hvor fokus har været på mere ensartede regler og styrket producentansvar på tværs af medlemslandene.
Ifølge EU-Kommissionens indledende overvejelser er der behov for at justere WEEE-rammen for at:
Samtidig skal lovgivningen tilpasses en markant ændret markedsvirkelighed med nye teknologier som litium-ion batterier, miniaturiserede komponenter samt nye produktkategorier som IoT-enheder, wearables og elektrisk mobilitetsudstyr.
Elektronikaffaldsstrømmene er i dag i stigende grad præget af små elektronikprodukter, batteribaserede enheder og mere komplekse materialesammensætninger.
På trods af fremskridt bliver omkring halvdelen af EU’s elektronikaffald stadig ikke indsamlet korrekt, og kun omkring 40 procent bliver reelt genanvendt.
Et centralt tema i den kommende revision er udnyttelsen af kritiske råstoffer (CRM’er), som i dag kun i begrænset omfang genvindes gennem eksisterende systemer.
Samtidig er der i EU et stigende fokus på forsyningssikkerhed og behovet for sekundære råmaterialer som en del af den grønne og industrielle omstilling.
Et væsentligt spørgsmål i den politiske proces er, hvordan reglerne bedst kan harmoniseres på tværs af EU’s medlemslande.
Der diskuteres blandt andet, om WEEE-direktivet fortsat skal være et direktiv, eller om det - som det er set med batteri- og emballagelovgivning - bør omdannes til en forordning.
Derudover indgår det i drøftelserne, om WEEE-området i højere grad skal integreres i en kommende EU Circular Economy Act.
EU-Kommissionens retning peger generelt mod mere ensartede regler, øget gennemsigtighed og mindre administrativ kompleksitet for producenter, særligt små og mellemstore virksomheder.
Selvom det endelige indhold af revisionen endnu ikke er fastlagt, peger de foreløbige signaler på en række mulige ændringer, herunder:
Udviklingen mod mere harmonisering af producentansvaret er bredt understøttet i branchen, hvor der længe har været fokus på at reducere kompleksitet og sikre mere ensartede rammer på tværs af Europa.
Samtidig understreger udviklingen behovet for robuste systemer, der kan håndtere stigende kompleksitet i elektronikaffald og sikre højere kvalitet i indsamling, rapportering og genanvendelse.
For producenter af elektrisk og elektronisk udstyr vil en kommende revision af WEEE-direktivet både indebære udfordringer og muligheder.
Der vil være et øget behov for at integrere cirkulære principper i produktdesign, herunder længere levetid, bedre reparerbarhed og øget genanvendelighed af materialer.
Samtidig vil kravene til data, dokumentation og materialegenanvendelse forventeligt blive skærpet.
Som kollektive producentansvarsorganisation følger Elretur udviklingen tæt i samarbejde med europæiske partnere.
Udviklingen i WEEE-reguleringen understreger den voksende betydning af effektive og velfungerende indsamlings- og genanvendelsessystemer, som kan sikre både høj miljøeffekt og øget adgang til sekundære råstoffer.
Samtidig peger udviklingen på et behov for fortsat at styrke datakvalitet, gennemsigtighed og ensartede rammer på tværs af EU – til gavn for både producenter og den cirkulære økonomi.