
Norge er en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), men EU's nye emballageforordning, PPWR, er endnu ikke implementeret i norsk lovgivning.
Ifølge oplysninger fra de norske myndigheder til Miljøstyrelsen når Norge derfor ikke at have reglerne på plads, når forordningen begynder at finde anvendelse i EU.
Det betyder, at Norge i PPWR-sammenhæng midlertidigt skal behandles som et tredjeland.
For danske virksomheder kan det blandt andet betyde, at de får rollen som importør efter PPWR, når de bringer emballage eller emballerede produkter fra Norge ind på EU-markedet.
Normalt vil en virksomhed, der køber varer fra en leverandør inden for EU's indre marked, ikke stå med samme importørforpligtelser som ved handel med et tredjeland.
Situationen bliver anderledes, hvis Norge endnu ikke har implementeret PPWR-reglerne.
Det betyder, at danske virksomheder ikke alene bør forholde sig til, om deres norske leverandør overholder de relevante krav. De skal også sikre sig, at den dokumentation, der kræves for at bringe produkterne på EU-markedet, faktisk er tilgængelig.
Kommissionens præcisering af importørrollen betyder blandt andet, at virksomheden skal kunne sikre sig, at producenten i tredjelandet har foretaget den krævede overensstemmelsesvurdering efter artikel 38 og udarbejdet EU-overensstemmelseserklæringen.
Derudover skal producenten have opfyldt de relevante krav i artikel 15, stk. 5 og 6, ligesom emballagen skal være ledsaget af den nødvendige dokumentation og information.
I praksis kan den midlertidige situation derfor ændre arbejdsfordelingen mellem norske leverandører og danske kunder.
Den danske virksomhed kan ikke nødvendigvis nøjes med at lægge ansvaret hos producenten. Som importør får virksomheden selv en rolle i forhold til at kontrollere, om kravene er opfyldt, og om den nødvendige dokumentation foreligger.
Det kan få betydning for både indkøbsafdelinger, kvalitetsfunktioner og de medarbejdere, der arbejder med miljø- og produktcompliance.
For virksomheder med mange norske leverandører kan det samtidig blive nødvendigt at få styr på dokumentationen på tværs af flere produkter og varestrømme.
Den kommende situation gør det relevant for danske virksomheder at tage en ekstra gennemgang af deres aftaler med norske leverandører.
Det bør blandt andet afklares, hvem der leverer den nødvendige dokumentation, hvordan dokumentationen kontrolleres, og hvad der sker, hvis kravene ikke er opfyldt.
Det kan også være relevant at få en dialog med de norske leverandører allerede nu. Jo tydeligere kravene er aftalt på forhånd, desto lettere er det for den danske virksomhed at håndtere sit ansvar som importør.
At Norge endnu ikke har implementeret PPWR betyder ikke, at norske virksomheder permanent bliver behandlet som virksomheder fra tredjelande. Det er en konsekvens af, at EU-reglerne endnu ikke er indarbejdet i EØS-aftalen og gennemført i norsk lovgivning.
Indtil det sker, skal danske virksomheder dog forholde sig til de regler, der gælder for import fra et tredjeland.
For virksomheder, der handler med Norge, er det derfor ikke kun en juridisk detalje. Det kan få helt konkrete konsekvenser for, hvilke dokumenter de skal indhente, hvilke kontroller de skal foretage, og hvordan ansvaret fordeles mellem dem selv og deres leverandører.
Virksomheder med norske leverandører bør derfor sikre sig, at de er klar til 12. august, og at de har styr på både dokumentationen og den praktiske håndtering af det midlertidige importøransvar.