Ny analyse sætter fokus på udfordringer i producentansvaret, men mangler centralt element
Dansk Erhverv har offentliggjort en analyse, der advarer om stigende priser og peger på en række strukturelle udfordringer i producentansvaret for emballage.
Det er positivt, at der kommer øget fokus på, hvordan systemet fungerer i praksis. Flere af de forhold, analysen beskriver, er velkendte, og Retur har gennem arbejdet med udviklingen og implementeringen af producentansvaret løbende bidraget til diskussionen om, hvordan ordningen kan styrkes.
Producentansvaret er et centralt værktøj i den grønne omstilling. Men det kræver stabile rammer, gennemsigtighed og en omkostningsfordeling, som afspejler den reelle økonomi i systemet, hvis det skal fungere i praksis.
Dansk Erhverv peger i sin analyse på tre forudsætninger:
Det er svært at være uenig i. Udfordringen ligger i, hvordan principperne omsættes til konkrete mekanismer, der faktisk virker i et system med mange aktører og krydsende økonomier.
De tre forudsætninger akkompagneres af seks anbefalinger. Nedenfor gennemgår vi dem og giver Returs perspektiv på, hvad der skal til for at skabe et mere velfungerende system.
Undervejs peger vi samtidig på et centralt element, som ikke indgår i analysen, men som er afgørende for den samlede økonomiske forståelse af systemet.
Der bliver anbefalet en hurtig politisk afklaring af den såkaldte ’benchmarkmodel’ – altså den standardiserede pris og loft over kommunernes gebyrer, som blev sendt i høring tidligere i 2026, men ikke nåede at blive vedtaget inden folketingsvalget.
Det er efter Returs vurdering den mest presserende opgave i systemet, velvidende, at med en ny regering, ny minister, nyt ressortområde for affald og en snarlig kommende sommerferie ikke er noget vi ser før tidligst i efteråret.
Uden afklaring er vi som kollektiv ordning tvunget til at indregne usikkerhed om fremtidige efterreguleringer og potentielle meromkostninger i deres priser. Det gør det vanskeligere for virksomhederne at budgettere og planlægge.
Retur har fra et tidligt tidspunkt fremhævet manglende stabile økonomiske rammer som en af de største udfordringer i implementeringen af producentansvaret. Den politiske afklaring kan ikke vente meget længere.
Læs mere: Regeringen skærer i gebyrer til producentansvaret: Her er overblikket
I analysen efterspørges det, at betalingsforpligtelserne i højere grad afspejler de faktiske emballagemængder på markedet frem for de forventede tal, som systemet oprindeligt blev baseret på.
Det er en problemstilling, der udspringer af systemets oprindelige konstruktion.
Da kommuner og affaldsmængder blev tildelt mellem de kollektive ordninger, skete det på baggrund af budgettal og en definition, som siden er blevet ændret. Samtidig er dele af ansvaret flyttet fra danske virksomheder til udenlandske producenter, hvor registreringsgraden fortsat er under udvikling.
“Der er en forskel mellem det, der oprindeligt blev indrapporteret under den daværende definition af producentansvaret, og det, der bliver indrapporteret i dag. Det er forventeligt – der er ikke noget hokuspokus i det her,” siger Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør i Retur til CleantechWatch, der blev bragt i juni 2026.
Under udarbejdelsen af rammerne for producentansvaret for emballage anbefalede Retur en hyppigere tildelingsmodel - en årlig - som man kender det fra producentansvar for elektronik og batterier.
En årlig model ville have gjort det muligt hurtigere at korrigere for ændringer i markedet og sikre mere dynamisk og retvisende fordelinger.
Der blev i den endelige model valgt en toårig tildelingsperiode.
Når Dansk Producentansvar gennemfører næste tildeling på baggrund af faktiske data, forventer vi, at en del af de nuværende skævheder vil blive reduceret.
Læs også: Har tildeling betydning for prisen på producentansvar?
Der bliver anbefalet større gennemsigtighed i de kommunale gebyrer.
Det er et af de mest markante strukturelle problemer i systemet.
Derfor har Retur siden 2023 gentagne gange foreslået etableringen af et finansielt clearing house, der kan sikre, at alle virksomheder betaler samme pris pr. kilo emballage til et myndighedskontrolleret system, som efterfølgende fordeler midlerne til kommunerne.
Formålet er enkelt: Ens vilkår skal ikke afhænge af, hvilke kommuner den enkelte kollektive ordning tilfældigt er tildelt.
Behovet for et finansielt clearing house blev tydeligt, da Retur tidligere i år kortlagde kommunernes gebyrer. Vores analyse for plastemballage fra genbrugsstationer viste betydelige forskelle:
Så store forskelle kan ikke alene forklares af geografi eller logistik. Samtidig er tildelingen til kollektive ordninger baseret på affaldsmængder - ikke på prisniveau.
Det betyder i praksis, at to virksomheder med identisk emballagegrundlag kan have forskellige omkostninger alene som følge af, hvilke kommuner deres kollektive ordning er tildelt.
”Det her rammer alle de kollektive ordninger og deres medlemmer. Man kan være heldig i én fraktion og uheldig i en anden. For virksomhederne er det i praksis et lotteri, og de har ingen indflydelse på udfaldet,” siger Morten Harboe-Jepsen.
Et nationalt udligningsprincip - administreret gennem et finansielt clearing house - vil flytte gebyret fra geografisk tilfældighed til en volumenbaseret model. Det vil skabe mere ensartede vilkår og en mere gennemskuelig finansieringsstruktur.
Kommunerne får finansieret deres opgaver, virksomhederne behandles ens, og konkurrencen bliver mere retfærdig.
Læs mere: Kommunale gebyrer er et lotteri for producenter.
Den anden side af den økonomiske virkelighed i producentansvaret handler om, hvordan omlægningen slår igennem i den samlede affaldsøkonomi – og dermed i borgernes betaling.
Producentansvaret er indført for at flytte en del af finansieringen af affaldshåndtering fra husholdningerne til de virksomheder, der sætter emballage på markedet. Kommunerne bliver derfor delvist finansieret gennem producentbetalinger i stedet for alene gennem borgernes renovationsgebyr.
Det er en konkret omlægning af finansieringsansvaret i affaldssystemet, som i princippet også skulle kunne aflæses i borgernes samlede betaling for affald.
I praksis er den sammenhæng ikke synlig i de samlede opgørelser. Kommunernes affaldsøkonomi opgøres som én samlet enhed, hvor det ikke fremgår tydeligt, hvordan producentbetalinger og borgernes renovationsgebyr påvirker hinanden.
Det betyder, at den samlede effekt af reformen, herunder den potentielle lettelse i husholdningernes betaling, ikke er direkte aflæselig i den måde systemets økonomi kommunikeres og opgøres på.
Dermed bliver en central del af systemets økonomiske logik vanskelig at følge: hvad der flyttes fra husholdninger til producenter, og hvordan det reelt slår igennem i den samlede betaling og borgernes øgede købekraft.
Samlet set peger begge forhold på det samme grundproblem i producentansvaret: at de økonomiske forskydninger i systemet er reelle, men ikke fuldt synlige i den måde affaldsøkonomien opgøres på i dag. Det gælder både for virksomhedernes omkostninger og for borgernes samlede betaling.
I analysen anbefales en enklere model for eksportemballager, så virksomheder ikke skal registrere og betale for emballage, der dokumenteret eksporteres.
Det fremgår allerede af lovgrundlaget for producentansvaret, at virksomheder kun skal betale for emballage, der sættes på det danske marked og bliver til affald i Danmark.
Returs system er derfor indrettet til at håndtere dette gennem løbende registrering og efterfølgende korrektion af data frem mod den endelige årsindberetning hos Dansk Producentansvar, så dokumenteret eksport kan indgå i korrektionerne.
Det rejser derfor ikke et principielt spørgsmål om modelvalg, men et spørgsmål om korrekt dokumentation og datakvalitet i indberetningen.
Analysen fremhæver behovet for at reducere problemet med virksomheder, der ikke lever op til registrerings- og betalingspligt.
Det påvirker direkte de virksomheder, der efterlever reglerne, og dermed systemets legitimitet.
Returs erfaringer fra andre producentansvarsordninger viser, at det kræver en aktiv indsats fra både myndigheder og kollektive ordninger at identificere, informere og registrere virksomheder, som burde være en del af systemet.
Tidligere på året indgik Retur en aftale med Temu om producentansvar for emballage med støtte fra Miljøstyrelsen. Den type konkrete tværgående samarbejder og indsatser er afgørende, hvis free-rider-problemet skal reduceres i praksis.
Retur arbejder fortsat for at sikre øget efterlevelse i samarbejde med relevante aktører.
Endelig anbefaler analysen en enklere model for refusion af emballage, som bliver til affald hos virksomhederne selv.
Princippet er fornuftigt, men forenkling må ikke ske på bekostning af dokumentation.
Refusionsordninger håndterer betydelige midler på vegne af medlemsvirksomhederne i de kollektive ordninger. Det er derfor afgørende med høje krav til dokumentation og kontrol for at sikre korrekt og retvisende fordeling af midlerne.
Målet bør være en model, der både er enkel at anvende og robust i sin økonomiske forvaltning.
I efteråret 2025 lancerede Returs datterorganisation, Emballageretur sammen med ERP Denmark Affaldsanmodning.dk - en digital platform, der gør ansøgningsprocessen enkel for virksomhederne og sikrer den dokumentation, der er nødvendig for korrekt udbetaling.
Platformen sikrer, at vi modtager den nødvendige dokumentation, uden at det kræver stor administrativ byrde hos den enkelte virksomhed. Vores løsning følger reglerne. Den fungerer. Vi modtager masser af ansøgninger og udbetaler på daglig basis kompensationer til danske virksomheder og affaldsindsamlere.
Vi beder om tilstrækkelig dokumentation, før vi udbetaler. Ikke fordi vi vil gøre det svært, men fordi alternativet er at udbetale medlemmernes penge i blinde. Og det er ikke en mulighed for os.
Læs også: Retur og ERP Denmark advarer: Nuværende praksis for erhvervskompensationer åbner for svindel.
Analysen peger på en række velkendte udfordringer i producentansvaret, som Retur løbende har adresseret siden systemets indførelse. Det understreger et grundlæggende forhold: at systemets effekt ikke alene afhænger af design, men i høj grad af implementering.
Producentansvaret for emballage er et omfattende systemskifte, som stadig er under indkøring. I den situation er stabilitet en forudsætning for, at systemet kan fungere i praksis.
Der er behov for en tydeligere retning og større forudsigelighed i implementeringen. Løbende justeringer og uafklarede rammer skaber usikkerhed hos både virksomheder, kollektive ordninger og kommuner – og gør det vanskeligere at omsætte intentioner til drift.
Det er derfor centralt, at der skabes ro om de grundlæggende mekanismer i systemet, så aktørerne kan arbejde inden for kendte rammer. Erfaringerne viser, at komplekse systemer som producentansvaret ikke styrkes af hyppige ændringer, men af stabil udmøntning og målrettede justeringer, hvor det er nødvendigt.
Retur bakker op om ambitionerne bag producentansvaret, men der er behov for at fastholde et implementeringsspor, hvor fokus er på drift, læring og stabilisering frem for fortsatte grundlæggende ændringer.