
Gode intentioner er ikke nok, hvis reglerne ikke fungerer i praksis.
Det er hovedbudskabet i Emballagereturs høringssvar til den nye emballagebekendtgørelse.
Godt et år efter at producentansvaret for emballage trådte i kraft, er nye regler på vej. Men frem for at løse de udfordringer, som virksomhederne og de kollektive ordninger allerede står med, risikerer ændringerne, der lægges op til, at føre til endnu mere administration, højere omkostninger og fortsat ulige konkurrencevilkår.
”Vi har brug for et producentansvar, der fungerer i praksis. De foreslåede ændringer løser efter vores vurdering ikke de grundlæggende udfordringer i producentansvaret, og vi risikerer at pålægge virksomhederne yderligere byrder. Derfor er der behov for mere gennemarbejdede og langsigtede løsninger,” siger Poul Poulsen, konstitueret administrerende direktør i Retur, som Emballageretur er en del af.
Et centralt kritikpunkt i Emballagereturs høringssvar er den foreslåede benchmarkmodel, der skal sætte grænser for kommunernes producentgebyrer.
På baggrund af nøgletallene i bekendtgørelsesudkastet har Emballageretur beregnet, at de samlede kommunale producentgebyrer i 2027 kan nå op mod 1,4 mia. kr. Det overstiger det tidligere forudsatte maksimale niveau på cirka 1,24 mia. kr. i 2027-priser.
Samtidig omfatter modellen ikke alle kommunale producentgebyrer. Blandt andet er udgifter til administration, oplysningstiltag og bringeordninger ikke omfattet af gebyrloftet.
Modellen løser heller ikke de ulige konkurrencevilkår mellem de kollektive ordninger, hvor omkostningerne fortsat afhænger af, hvilke kommuner de får tildelt.
”Det er positivt, at man arbejder på at begrænse de kommunale gebyrer. Men hvis modellen hverken sikrer et reelt loft over de samlede omkostninger eller lige konkurrencevilkår, er vi ikke i mål. Det er de udfordringer, vi skal have løst,” siger Poul Poulsen.
Ifølge Emballageretur står udkastet til den nye emballagebekendtgørelse i kontrast til regeringens egne ambitioner om et enklere producentansvar.
Bl.a. henviser producentansvarsordningen i sit høringssvar til et samråd den 28. oktober 2026, hvor klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa understregede behovet for at forenkle reglerne:
”Samlet set arbejder regeringen altså for at gøre det grønne valg nemmere og billigere. Vi skal væk fra nytteløs administration. Vi skal have rettet op på implementeringen. Og så skal vi gøre reglerne mere simple, så vi kan fokusere på det, det handler om: Nemlig at sikre en grøn omstilling af vores emballager,” sagde ministeren.
Men ifølge Emballageretur risikerer flere af de foreslåede ændringer netop at fastholde eller øge de administrative byrder.
”Vi deler ministerens ambition om at gøre reglerne enklere og reducere den unødige administration. Men det kræver, at vi også tager fat om de grundlæggende udfordringer i systemet. Ellers risikerer vi at skabe nye byrder frem for at fjerne dem,” siger Poul Poulsen.
Emballageretur opfordrer derfor til at forlænge de nuværende regler og udskyde ikrafttrædelsen af den reviderede bekendtgørelse fra januar til 1. juli 2027.
Den ekstra tid skal bruges til at udvikle mere holdbare løsninger med et bedre datagrundlag, gennemsigtige omkostninger, færre administrative byrder og lige konkurrencevilkår.
Samtidig understreger Emballageretur, at organisationen gerne bidrager med sine praktiske erfaringer fra driften af producentansvarsordninger.
”Vi ønsker et producentansvar, der både understøtter den grønne omstilling og fungerer for virksomhederne. Vi har mange års praktisk erfaring med producentansvar og kender de udfordringer, som aktørerne står med i hverdagen. Den viden stiller vi meget gerne til rådighed, så vi i fællesskab kan finde løsninger, der holder på længere sigt,” siger Poul Poulsen.