PPWR: Nye krav til emballager og producentansvar i Emballageforordningen
Artiklen bygger på information fra Miljøstyrelsen og er redaktionelt bearbejdet af Emballageretur.
Den 12. august 2026 træder de første centrale bestemmelser i EU's emballageforordning i kraft. For mange virksomheder betyder det nye krav til emballagers indhold og dokumentation samt ændringer i reglerne om producentansvar.
Emballageforordningen bliver indfaset frem mod 2030 og omfatter blandt andet krav til emballagers indhold af problematiske stoffer, dokumentation, design til genanvendelse og øget brug af genbrugsemballager.
De første krav gælder allerede fra den 12. august 2026.
Nedenfor gennemgår vi de vigtigste ændringer og deres betydning for virksomheder, der producerer, importerer eller markedsfører emballager og emballerede produkter.
Fra den 12. august 2026 skal alle emballager overholde fælles EU-grænseværdier for specifikke tungmetaller.
For emballager beregnet til kontakt med fødevarer indføres desuden grænseværdier for PFAS.
Danmark har allerede et nationalt forbud mod PFAS i papir- og papemballager til fødevarekontakt, men fremover gælder kravene også fødevareemballager af andre materialer. PFAS-grænserne omfatter hele emballagen og ikke kun det lag, der er i direkte kontakt med fødevaren.
Virksomheder, der markedsfører emballager eller emballerede produkter, bør derfor sikre sig, at deres emballager lever op til de nye krav, og at den nødvendige dokumentation foreligger.
Fra den 12. august 2026 skal alle emballager være omfattet af en overensstemmelseserklæring.
Erklæringen skal dokumentere, at emballagen opfylder emballageforordningens relevante krav, herunder f.eks. grænseværdierne for PFAS.
Erklæringen skal entydigt identificere den emballage, den omfatter, f.eks. ved hjælp af et serie-, type- eller batchnummer. Den skal desuden henvise til de standarder eller tekniske specifikationer, der ligger til grund for vurderingen.
Emballageforordningens bilag 8 indeholder en skabelon til erklæringen, mens proceduren for overensstemmelsesvurderingen fremgår af bilag 7.
Alle emballager skal kunne spores til den tilhørende overensstemmelseserklæring. Derfor skal emballagen forsynes med et identifikationsnummer, f.eks. et serie-, type- eller batchnummer.
Hvis et emballeret produkt består af flere emballagedele med hver sin overensstemmelseserklæring – f.eks. en tandpastatube og en papæske - skal begge emballager have et identifikationsnummer. Hvis der udarbejdes én samlet overensstemmelseserklæring for begge emballager, er det tilstrækkeligt, at identifikationsnummeret fremgår af én af emballagerne.
Alle virksomheder i emballagens værdikæde har ansvar for kun at markedsføre emballager, der lever op til emballageforordningens krav.
Ansvaret afhænger af virksomhedens rolle:
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ansvaret efter emballageforordningen ikke nødvendigvis er identisk med ansvaret efter reglerne om producentansvar.
Emballagebekendtgørelsen regulerer i dag, hvilke virksomheder der har producentansvar. Med emballageforordningen harmoniseres definitionerne på tværs af EU.
De væsentligste ændringer vedrører:
Ændringerne får betydning for de emballagemængder, der skal indberettes for 2026 i DPA's producentansvarsregister i perioden 1. januar til 31. maj 2027. For de fleste virksomheder vil indberetningen fortsat blive håndteret af deres kollektivordning.
Den største ændring er den såkaldte udpakkerregel.
Fra den 12. august 2026 bliver danske virksomheder ansvarlige for importeret emballage, som pakkes ud, inden produkterne når slutbrugeren.
Det betyder, at virksomheder, der importerer varer og pakker transportemballage eller anden emballage ud i virksomheden, fremover får producentansvaret for denne emballage.
Efter de nuværende danske regler ligger ansvaret i mange tilfælde hos den udenlandske leverandør. Denne ændring skyldes, at emballageforordningen udvider producentdefinitionen med den virksomhed, der pakker emballagen ud.
Her ændres reglerne ikke.
Hvis en dansk virksomhed importerer produkter til eget forbrug og selv er slutbruger af produktet, ligger producentansvaret fortsat hos den udenlandske virksomhed, der leverer produktet direkte til slutbrugeren.
En dansk detailbutik importerer 2-liters dunke med olivenolie fra en græsk leverandør.
Dunkene leveres i papkasser på en engangspalle. Butikken pakker varerne ud og sætter dunkene på hylden, mens papkasser og paller bliver til affald.
Frem til 11. august 2026:
Fra 12. august 2026:
Virksomheden får dermed producentansvar for en større mængde emballage end tidligere.
Fordi reglerne ændres midt i kalenderåret, skal virksomheder, der bliver berørt af udpakkerreglen, opgøre deres emballagemængder efter to forskellige regelsæt.
1. januar - 11. august 2026
Mængderne opgøres efter emballagebekendtgørelsens producentdefinition.
12. august - 31. december 2026
Mængderne opgøres efter emballageforordningens producentdefinition.
Selve indberetningen ændres ikke. Virksomhederne skal blot sikre, at de opgør de korrekte emballagemængder efter de regler, der gælder i de to perioder.
Emballageforordningen ændrer også definitionen af slutbruger.
Hvor de danske regler tager udgangspunkt i den sidste modtager af emballagen, definerer emballageforordningen slutbrugeren som den sidste modtager af produktet inde i emballagen.
En slutbruger kan både være en privatperson og en virksomhed. F.eks. er en forbruger, der køber et par sko, slutbruger af skoene, ligesom en pizzafabrik kan være slutbruger af en sæk krydderier, der indgår i produktionen.
Den nye definition er en vigtig del af baggrunden for udpakkerreglen.
EU's vejledning præciserer, at producentansvaret for salgs- og multipakemballage ligger hos den virksomhed, der fylder eller får fyldt de tomme emballager.
Ansvarsplaceringen afhænger ikke af, hvilket navn eller varemærke der står på emballagen.
Præciseringen ændrer ikke den nuværende danske praksis, men giver anledning til, at Miljøstyrelsen opdaterer sin vejledning.
Emballageforordningen indeholder en række yderligere krav, som indfases frem mod 2030.
Det gælder blandt andet:
Miljøstyrelsen vil løbende orientere virksomheder om de kommende krav gennem nyhedsbreve og via sin temaside om emballageforordningen. EU har desuden offentliggjort en guide og en FAQ, og yderligere vejledninger forventes offentliggjort senere i 2026.
Emballageretur sørger ligeledes for, at I er opdateret gennem webinarer, vejledninger og guides. Hold øje med vores temaside om PPWR, brug vores vejledninger og guides på MitRetur, abonner på vores nyhedsbrev og læs vores medlemsinfo, når de lander i din indbakke.
Virksomheder skal i 2026 for første gang indberette oplysninger om genbrugsemballager.
Senest den 1. juni 2026 skulle virksomheder med producentansvar indberette:
Producentansvaret omfatter som udgangspunkt virksomheder, der:
Virksomheder har som udgangspunkt ikke producentansvar, hvis de modtager genbrugsemballager fra danske leverandører eller importerer genbrugsemballager, der udelukkende markedsføres uden for Danmark.
Virksomheder med producentansvar for genbrugsemballager har desuden pligt til at organisere tilbagetagning og affaldshåndtering af de udtjente emballager.
Miljøstyrelsen har igangsat arbejdet med en ny analyse af de offentlige omkostninger til oprydning af engangsplastprodukter.
Analysen følger af EU's engangsplastdirektiv og skal kortlægge både mængden af henkastede produkter og kommunernes samt statens udgifter til indsamling og oprydning.
Resultaterne forventes offentliggjort i første kvartal 2027 og vil danne grundlag for de gebyrer, som virksomheder med producentansvar for engangsplast skal betale i perioden 2028-2030.
Ordningen omfatter otte produktgrupper: fødevarebeholdere, indpakningsposer og -folier, drikkevarebeholdere, drikkebægre, letvægtsplastbæreposer, vådservietter, balloner samt filtre til tobaksvarer.