Sammen om at finde løsninger på tekstilaffaldets udfordringer: Nordisk studietur til Herning
Tekstilretur arbejder sammen med andre producentansvarsorganisationer og brancheforeninger på tværs af Norden om implementeringen af det nye producentansvar.
I samarbejdet indgår Norsirk og NF&TA fra Norge, Borås og TMR fra Sverige samt DM&T og Lifestyle & Design Cluster fra Danmark.
Vi arbejder sammen, fordi de fleste EU-lande i øjeblikket står i den samme situation, hvor producentansvaret skal implementeres på baggrund af Affaldsrammedirektivet.
I Norge har de valgt at følge samme regelsæt og tidsplan. Derfor er der et godt grundlag for samarbejde på tværs, ikke mindst fordi landene i Norden er forholdsvis ensartede.
I Retur har vi allerede etablerede samarbejder i Europa og Norden om de øvrige producentansvar, så det faldt hurtigt naturligt at opbygge en gruppe med specifikt fokus på tekstiler.
På grund af timingen er der rigtig gode muligheder for at lære af hinanden og udnytte synergier på tværs. En af de synergier er at gå sammen om at løse udfordringen med at skulle behandle tekstilaffald som led i producentansvaret.
Tekstilaffaldet vil være sværere at håndtere end de øvrige typer affald, vi har været vant til at håndtere under producentansvaret. Det skyldes en kombination af et stort udbud af affald med lav kvalitet, et umodent marked for genanvendelse og mangel på efterspørgsel efter slutproduktet.
Samtidig er markedet for genanvendelse presset, fordi eksporten begrænses, samtidig med at mængderne stiger, og køberne falder fra på grund af konkurrence fra billige nye tekstiler.
I denne kombination af udfordringer skal vi som kollektive ordninger finde de bedst mulige løsninger for vores medlemmer. Vi vurderer, at vi bedst kan få konkurrencedygtige priser og skabe incitamenter for udvikling og investering, hvis vi går sammen på tværs af landene og koordinerer den kommende affaldsbehandling af tekstiler i Norden.
Turen i Herning bød først på et besøg hos NewRetex, der modtager post-consumer-tekstilaffald direkte fra husholdninger og eftersorterer det. De har gennem flere år udbygget deres anlæg til mekanisk sortering, der sorterer tekstilerne efter farve og fibersammensætning.
Næste stop var Dissolva, som er en virksomhed, der udvikler kemisk genanvendelse af bomuld (cellulosefibre) og polyester (polymerer). Planen er at skulle have et anlæg i stor skala inden for få år. Desuden fik vi lov til at se deres forskningsprojekt, hvor de udvinder fibre fra græs, som kan tilsættes cellulosefibrene fra tekstilaffaldet for at højne fibrenes kvalitet.
Sidste stop var VIA University College, der netop var ved at afslutte READY-projektet. Her forsker de i længder og kvaliteter af genanvendte fibre. De afprøver også metoder til at anvende fibrene på en måde, så de færdige tekstilprodukter får længst mulig holdbarhed.
Selvom markedet for genanvendelse er umodent, er teknologierne modnet rigtig meget i de seneste år, og det viste studieturen. Det betyder også, at kravet i producentansvaret om, at producenterne skal opskalere kapaciteten til fiber-til-fiber-genanvendelse i Europa, er langt mere realiserbart i dag, end det var for få år siden.
Det vigtigste arbejde i den nordiske gruppe er nu at arbejde videre med, hvilken rolle vi skal spille som kollektive ordninger for at skabe de rette rammer for udviklingen i markedet fremover, samtidig med at vi sikrer vores medlemmers forpligtelser til høj reel genanvendelse og genbrug til en konkurrencedygtig pris og med troværdige data.