1. Hjem
  2. batteriretur
  3. Hvad indebærer producentansvaret for batterier?

Hvad indebærer producentansvaret for batterier?

Er jeres virksomhed omfattet af producentansvaret for batterier, følger der både administrative, indberetningsmæssige og praktiske forpligtelser med. Her får I overblik over, hvad det konkret kræver af jer, og hvor Batteriretur hjælper jer i praksis.

Producentansvaret handler både om data og praktisk håndtering

Producentansvar for batterier indebærer tre lovpligtige krav: Virksomheden skal lade sig registrere i Dansk Producentansvar (DPA), gennemføre en årlig indberetning af batterimængder fordelt på kemi og kategori, samt finansiere indsamling og behandling via et miljøbidrag.

For de fleste virksomheder kræver det styr på kategorier, kemi, vægt og løbende data. Batteriretur kan hjælpe med den praktiske håndtering i den kollektive ordning, men jeres virksomhed har fortsat ansvaret for, at data og dokumentationsgrundlag er korrekte.

Jeres tre overordnede forpligtelser

Registrering

Jeres virksomhed skal registreres hos Dansk Producentansvar (DPA), inden I sætter batterier på markedet i Danmark. Batteriretur kan vejlede jer om, hvilke oplysninger I typisk skal have klar.

Indberetning

I skal løbende indberette oplysninger om de batterier, I sætter på markedet, fordelt på kategori, kemi og mængde i kilo. Som medlem indberetter I data til Batteriretur senest 20. april, så vi kan indberette på jeres vegne inden den officielle frist 30. juni.

Miljøbidrag og håndtering

I skal finansiere indsamling og behandling af udtjente batterier gennem miljøbidraget. Kollektiv ordning er obligatorisk for bærbare batterier og LMT-batterier og frivillig for industribatterier, startbatterier og elkøretøjsbatterier.

Registrering - det skal I have styr på

Før jeres virksomhed sætter batterier på markedet i Danmark, skal I registreres hos Dansk Producentansvar (DPA). Registreringen er en forudsætning for, at I lovligt kan markedsføre batterier eller produkter med batterier.

Ved registreringen skal I blandt andet angive, hvilke batterikategorier I tilængeliggør på markedet. Er I allerede registreret under et andet producentansvar, kan det også have betydning for gebyret. Batteriretur kan vejlede jer om, hvad I typisk skal have klar, før I går i gang.

Indberetning i praksis

I skal indberette de batterier, I sætter på markedet, fordelt på batterikategori, batterikemi og mængde i kilo.

Fra 2026 sker indberetningen efter de nye batterikategorier og med oplysninger om batterikemi.Indgår batteriet i et produkt, skal batteriets vægt stadig opgøres særskilt. Det er jeres ansvar at sikre, at de oplysninger, der ligger til grund for indberetningen, er korrekte og kan dokumenteres. Batteriretur kan hjælpe jer med at strukturere datagrundlaget, så indberetningen bliver lettere at håndtere i praksis.

Læs mere om data og indberetning for batterier.

Pyramide af batterier og lysegrønt genbrugssymbol

Miljøbidraget finansierer den praktiske opgave

Miljøbidraget er den del af betalingen, der finansierer Batterireturs arbejde med indsamling, behandling og dokumentation af udtjente batterier.

Bidraget afhænger blandt andet af batterikategori, batterikemi og de mængder, I sætter på markedet.
For flere batterikategorier indgår miljøgraduering i beregningen. Det betyder, at batteriets egenskaber og kemi kan få betydning for bidraget. Gradueringen fungerer ikke ens på tværs af alle kategorier og kemier.

Få sat jeres batteridata i system

Det kan være en kompleks opgave at inddele batterier i de fem kategorier og holde styr på batterikemi og vægt.

Med Returportalen får I et stærkt værktøj, der systematiserer jeres data. Vi giver jer overblikket, så I trygt og ukompliceret kan samle jeres data til den årlige indberetning.

Lovgivningen bag producentansvaret

Producentansvaret for batterier er reguleret af følgende love og bekendtgørelser:

Du kan desuden læse mere om reglerne og deres fortolkning på Dansk Producentansvars hjemmeside og Miljøstyrelsens hjemmeside.

Ofte stillede spørgsmål