Elektronikaffald er verdens hurtigst voksende affaldsstrøm. International E-Waste Day (IEWD) sætter fokus på det store mængder elektronik, der generes hvert år, og hvor vigtigt det er at indlevere sit brugte elektronik, så mest muligt kan genbruges og genanvendes.
Elektronikaffald er verdens hurtigst voksende affaldsstrøm.
Ifølge FN’s seneste General E-Waste Monitor, blev der genereret 62 milliarder kg elektronikaffald globalt i 2022. I 2030 forventes den mængde at være steget til 82 milliarder kg elektronikaffald i 2030.
Samtidig vokser mængden af elektronikaffald fem gange hurtigere end mængden af elektronik, der genbruges og/eller genanvendes.
En bedre håndtering af elektronikaffald er essentielt af flere årsager:
Den gode nyhed er, at potentialet for genbrug og genanvendelse er høj for elektronik. Det kræver blot, at gammelt elektronikaffald indsamles, så det kan håndteres korrekt.
Netop den opgave sætter vi fokus på hvert år den 14. oktober til International E-Waste Day (IEWD).

Ifølge FN blev der genereret 62 milliarder kg elektronikaffald globalt i 2022. Det svarer til 1,55 millioner lastbiler fyldt med elektronikaffald – og de vil kunne nå rundt om ækvator.
Til sammenligning er det kun 22,3 % af de globale mængder, der er blevet dokumenteret indsamlet og genbrugt/genanvendt.

En undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2024 viser, at danskerne er lidt for gode til at gemme gammel elektronik i skufferne.
Spørgeskemaundersøgelsen om it-anvendelse i befolkningen 2024 viser også, at;
Elretur er Danmarks ældste kollektive ordning, og i snart 20 år har vi håndteret producentansvaret for elektronik.
I dag håndterer vi mere end 80% af al den elektronik, der indleveres på de danske genbrugspladser.
I januar 2024 etablerede vi to unikke genbrugsanlæg med ét formål – at genbruge og genanvende så meget elektronik som muligt.
I 2023 blev der indsamlet over 70.000 ton vaskemaskiner, telefoner, computere og andre typer elektronikprodukter på de danske genbrugspladser. Næsten alle materialer fra de indleverede elektronikprodukter bliver i dag genanvendt, men inden et produkt skilles ad og genanvendes, bør det genbruges i sin oprindelige form og funktion så længe som overhovedet muligt.
Netop den opgave varetager vores to genbrugsanlæg, Electronic Reuse & Recycling A/S og LOOP Electronics, som vi har etableret i samarbejde med hhv. HJHansen og Stena.
Anlæggene er de første af deres slags og skal arbejde sig igennem danskernes mange tons elektronikaffald, for at identificere og udsortere genbrugsegnede elektronikprodukter fra affaldsstrømmen, så de derefter kan repareres og sendes tilbage på markedet.
Vi arbejder sammen med håndplukkede reparatører, som sikrer, at produkterne er i orden. Der er ligeledes 2 års garanti på, selvom produktet er brugt.
Har du indleveret elektronik med personfølsomme oplysninger, fx en mobil eller en computer, så sørger vores samarbejdspartnere (reparatørerne) for, at alle oplysninger slettes og at GDPR-reglerne overholdes.

Danskerne indtager en tredjeplads, når det kommer til det højeste forbrug af elektronik.
Det vel og mærke indenfor verdens hurtigst voksende affaldstype.
Selvom danskerne er glade for at gemme gammel elektronik derhjemme, så smider vi stadigvæk 24,8 kg elektronikaffald ud om året i gennemsnit. Det er hele 40 % mere end den gennemsnitlige EU-borger, og 210 % mere end det globale gennemsnit.
Ved at bruge vores elektroniske produkter længere, kan vi reducere produktionen og spare på ressourcerne. Det hjælper os med at bevare sjældne og vigtige metaller og mineraler, som findes i elektronikprodukter.
Forskningsinstituttet Fraunhofer fremlagde tal i 2023, der viste, at man gennem genbrug af mobiltelefoner, lap-tops og tablets frem for at anskaffe nye, i gennemsnit kan spare:
Det er derfor vigtigt, at vi ændrer vores vaner og får vores elektronik til at leve så længe som muligt – bl.a. ved at indlevere det gamle elektronik, så vi kan hjælpe det med at få et nyt liv.

Med dette års tema sætter vi fokus på de kritiske råmaterialer, der helt centrale for Europas fremtid.
Efterspørgslen på smartphones, elbiler, solpaneler og anden avanceret teknologi vokser kraftigt, og med den følger et øget behov for sjældne og værdifulde råmaterialer, som udgør rygraden i den grønne og digitale omstilling.
EU har derfor lanceret Critical Raw Materials Act for at sikre, at Europa kan få adgang til disse materialer på en stabil og bæredygtig måde.
Lovgivningen stiller ambitiøse mål for, at:
For at nå disse mål er det helt afgørende, at mængden af indsamlet elektronikaffald øges, og at teknologien til genvinding af disse værdifulde materialer udvikles og forbedres.
Sammen med WEEE Forum står Elretur bag IEWD.
WEEE Forum er den største globale organisation, der fokuserer på håndtering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), eller e-affald.
Det blev grundlagt i april 2002 og fungerer som en non-profit forening, der forener 51 producentansvarsorganisationer (PRO’er) fra hele verden. Disse organisationer er ansvarlige for at indsamle, håndtere, genanvende og forberede WEEE til genbrug. På den måde er vi med til at bidrage til den cirkulære økonomi.
Gennem årene har medlemmerne af WEEE Forum håndteret 41,6 millioner tons e-affald.
Vores omfattende ekspertise og erfaring dækker tekniske aspekter af WEEE-indsamling, logistik og behandling. Forummet faciliterer videndeling, benchmarking og adgang til værdifulde data gennem platforme og værktøjer, der gør det muligt for medlemmerne at optimere deres operationer. To tredjedele af medlemmerne er markedsledere inden for deres respektive sektorer.