
PPWR stiller omfattende krav til emballagedesign, materialevalg, genanvendelighed og ressourceeffektivitet. For non-food virksomheder betyder det, at emballage i stigende grad bliver et strategisk værktøj — ikke blot for compliance, men for innovation og konkurrencekraft.
På dette 2-dages kursus får du konkret viden, praktiske værktøjer og inspiration til at udvikle fremtidssikrede emballageløsninger. Med udgangspunkt i din egen emballagecase arbejder du med at omsætte regulering, cirkulære designprincipper og markedsudvikling til konkrete løsninger og handlinger.
Kurset kombinerer indsigt i:
Du møder eksperter fra Center for Cirkulær Økonomi, Emballageretur, BEWI Denmark, Aage Vestergaard Larsen, RE-ZIP og Cameleon Creative — og får mulighed for at besøge BEWI Denmark og se cirkulære løsninger i praksis.
Tag din egen emballageudfordring med — og kom hjem med konkrete løsningsforslag og et stærkere roadmap til at navigere PPWR og den cirkulære omstilling.

Dato: 4.-5. november 2026
Tid (dag 1): 9.30-17.00
Tid (dag 2): 9.00-17.00
Sted: BEWI Denmark A/S, Tvilhovej 8, 6752 Glejbjerg
Pris for medlemmer af RETUR
12.390,00 kr. eks. moms.
Pris for ikke-medlem
18.585,00 kr. eks. moms.
Vært på kurset: BEWI Denmark A/S

Marianne Fiirgaard Nielsen
Environment and Sustainability Manager
BEWI
BEWI er en førende europæisk leverandør af emballage-, komponent- og isoleringsløsninger med særligt fokus på cirkulær emballage. Gennem en cirkulær forretningsmodel producerer koncernen råmaterialer og færdige produkter, samtidig med at brugte materialer indsamles og genanvendes til nye løsninger. Få indblik i BEWI Denmarks emballageløsninger, materialer og cirkulære tiltag efterfulgt af rundvisning i virksomheden.

Rikke Halkjær Kristensen
Fagchef
Emballageretur

Gitte Haar
Ejer og stifter
Center for Cirkulær Økonomi
Gitte giver praktisk indsigt i cirkulære emballager til non-food produkter. Gennem konkrete værktøjer, cirkulære roadmaps og interaktive workshops arbejder du med emballagereduktion, genanvendelighed, genanvendt indhold og materialevalg — med udgangspunkt i din egen emballagecase.
Lærke faciliterer workshops, gruppediskussioner og refleksionssessioner og hjælper deltagerne med at omsætte viden til konkrete handlinger. Hendes rolle er at bygge bro mellem teori og praksis, så du går hjem med et klart handlingsgrundlag for den videre emballageudvikling.

Maja Hirschel Mikkelsen
Product Developer
Aage Vestergaard Larsen

Daniel Nygaard
Policy & Compliance Manager
RE-ZIP

Helle Dollerup Wegeberg
Creative Director & Co-owner
Cameleon Creative A/S
Maja giver indsigt i mulighederne og udfordringerne ved at anvende genanvendt plast i nye non-food emballageløsninger. Med afsæt i Aage Vestergaard Larsens erfaringer med genindvinding og oparbejdning af plast får du viden om, hvordan materialevalg, designbeslutninger og brugen af multimaterialer påvirker emballagers genanvendelighed. Oplægget sætter fokus på, hvordan høj kvalitet i genanvendelsen kan sikres gennem hele værdikæden, og hvordan genanvendt plast kan bidrage til at understøtte både PPWR-krav og virksomhedens cirkulære ambitioner.
Daniel giver indsigt i omstillingen fra engangsemballager til genbrugsemballager og de systemiske forandringer, det kræver på tværs af værdikæden. Med afsæt i erfaringerne fra RE-ZIP belyses de praktiske, logistiske og regulatoriske forhold, der skal være på plads for at skabe velfungerende genbrugssystemer. Oplægget giver inspiration til, hvordan virksomheder kan arbejde strategisk med genbrugsemballager som et redskab til at reducere ressourceforbrug, imødekomme kommende PPWR-krav og skabe nye cirkulære forretningsmuligheder.
Helle giver indsigt i de markedsmæssige trends, forbrugerforventninger og designretninger, der er med til at forme fremtidens emballageløsninger. Med afsæt i konkrete eksempler viser hun, hvordan virksomheder kan kombinere branding, brugeroplevelse og bæredygtighed i udviklingen af emballager. Oplægget giver inspiration til, hvordan emballagedesign kan understøtte både cirkulære ambitioner, markedspositionering og forretningsudvikling i en tid præget af stigende krav og nye forventninger.
Det fulde kursusprogram fremsendes inden kursusstart.