1. Hjem
  2. Events
  3. Online netværksmøde: Tekstilretur

Online netværksmøde: Tekstilretur

Data før producentansvaret: Bliv klar til de nye krav i god tid

Den 5. november inviterer Tekstilretur til online netværksmøde om data og forberedelserne til det kommende producentansvar for tekstiler.

Vi ved fra andre producentansvar, at det kan have stor betydning for jeres udgifter, om I får indberettet data korrekt. Fejl i indberetninger i starten af et producentansvar kan have økonomiske konsekvenser i flere år fremover pga. tildelingsmekanismen, og derfor er det vigtigt, at I gør jer klar til at kunne ramme så præcist som muligt allerede fra starten.”

Netværksmødet henvender sig til dig, der er internt ansvarlig for producentansvaret i jeres virksomhed – særligt for indberetninger. Du behøver ikke nødvendigvis at have erfaring med data i producentansvaret allerede; vi sørger for at gøre plads til alle erfaringsniveauer.

På netværksmødet sætter vi fokus på, hvordan I kan forberede jer på dataopgaven.

Spar med branchen

En vigtig del af mødet er sparringen mellem medlemmerne. Derfor tilbyder vi med dette netværksmøde et fortroligt rum, hvor vi kan tale med hinanden på tværs om tilgange til og erfaringer med data.

Tekstilretur vil facilitere en diskussion mellem deltagerne, hvor vi bringer jeres erfaringer og behov i spil. Hvad har I allerede forberedt, og hvad kan man gøre, hvis I skulle gå i gang med dataarbejdet i morgen?

I Tekstilretur undersøger vi samtidig mulighederne for et system, der kan gøre det lettere for jer som medlemmer at indsamle og strukturere de nødvendige data. På mødet fortæller vi om vores overvejelser og bruger jeres input til det videre arbejde.

Efter mødet har I:

Netværksmødet er kun for medlemmer af Tekstilretur og vil foregå på dansk.

Ikke medlem endnu? Tilmeld dig gratis her, så du kan deltage på netværksmødet.