1. Hjem
  2. Hvorfor vælge en producentansvarsorganisation (PRO)?

Hvorfor vælge en producentansvarsorganisation (PRO)?

Producentansvar kan være tungt at håndtere alene. For mange virksomheder er en PRO den enkleste vej til at håndtere producentansvaret korrekt, så I ikke selv skal opbygge systemer til indsamling, indberetning, dokumentation og løbende myndighedsdialog.

Det slipper I for at håndtere alene

  • Registrering, indberetning og dokumentation

    En PRO vejleder jer om registrering i producentregistret hos Dansk Producentansvar (DPA). Herefter indberetter ordningen jeres mængder, materialetyper og produktkategorier til myndighederne på jeres vegne og dokumenterer de opgaver, ordningen udfører.
  • Affaldshåndtering med sporbarhed

    En PRO organiserer indsamling, sortering og behandling af de produkter, I har sat på markedet, når de bliver til affald. Det sker med sporbarhed i værdikæden - fra indsamling til genbrug, genanvendelse eller miljøansvarlig bortskaffelse. I får dokumentation for den håndtering, PRO'en varetager.
  • Vejledning og opdatering

    En PRO vejleder jer om regler, frister og ændringer i lovgivningen og hjælper med dialogen med Dansk Producentansvar (DPA), kommuner og behandlingsanlæg. I får et samlet sted at gå hen, når I skal håndtere producentansvaret i praksis.

Hvornår er en PRO et krav?

På nogle produktområder skal jeres virksomhed være tilmeldt en PRO for at leve op til producentansvaret. På andre områder kan I i princippet vælge at håndtere producentansvaret selv - men det kræver, at I selv kan løfte alle de praktiske og administrative opgaver.

Medlemskab af en PRO er obligatorisk for:

Engangsemballage

Har jeres virksomhed producentansvar for engangsemballage, skal I være tilmeldt en PRO. Tilmeldingen skal ske i forbindelse med registreringen hos Dansk Producentansvar (DPA).

Bærbare batterier og LMT-batterier

Sætter I bærbare batterier eller batterier til lette transportmidler på markedet, skal I også være tilmeldt en godkendt PRO. LMT-batterier er fx batterier til elcykler, el-løbehjul og lignende lette transportmidler.

På andre områder kan I vælge en PRO frivilligt

For f.eks. elektronik, genbrugsemballage, fiskeredskaber og visse engangsplastprodukter kan virksomheden vælge mellem at være medlem af en PRO eller selv håndtere producentansvaret individuelt.

Vælger I at håndtere det selv, skal I blandt andet selv etablere eller dokumentere indsamlingsløsninger, indgå aftaler med relevante behandlingsanlæg, sikre sporbarhed, håndtere rapportering og kunne dokumentere over for myndighederne, at forpligtelserne er opfyldt.

Derfor vælger de fleste virksomheder en PRO. Også på områder, hvor det ikke er et krav.

Smilende kvinde i blå sweater håndterer dokumenter ved receptionen til en kunde.

I har ansvaret - vi hjælper jer med at løfte det

En PRO overtager ikke jeres juridiske producentansvar. Det er jeres virksomhed, der er ansvarlig over for myndighederne, og det er jer, der skal sikre, at de data og oplysninger, der ligger til grund for indberetningen, er korrekte.

Det, en PRO gør, er at håndtere en række praktiske og administrative opgaver på jeres vegne, så forpligtelserne kan løftes korrekt og effektivt i praksis.

Retur løfter opgaven. Jeres virksomhed bærer ansvaret.

Fem trækuber med grønne ikoner for elektronik, batterier, emballage, fiskeri og tekstil – en finger peger på tekstil-kuben.

Hvorfor vælge Retur?

Retur dækker producentansvar for elektronik, batterier, emballage, fiskeredskaber og tekstiler. Det betyder, at virksomheder med flere producentansvar kan samle dem ét sted - med én indgang og mere sammenhængende håndtering.

Retur er non-profit og ejet af medlemmerne. Vores opgave er ikke at skabe overskud til eksterne ejere, men at drive producentansvaret effektivt, ansvarligt og til gavn for de virksomheder, vi arbejder for.

Vi håndterer ikke kun administrationen, men også den praktiske del af producentansvaret: indsamling, behandling, sporbarhed, dokumentation og udvikling af løsninger, der styrker genbrug og genanvendelse.

Som medlem får I adgang til viden, vejledning og værktøjer, så I er på forkant med regler, frister og nye krav. Sælger I i flere lande, kan vi via Nordic PRO Solutions og Pronexa hjælpe jer videre i det nordiske og europæiske producentansvarssystem.

Ofte stillede spørgsmål