Hos Retur søger vi en erfaren kvalitetskoordinator, der kan styrke vores kvalitets- og compliance-kultur. Du får en central rolle i en organisation med et tydeligt formål: at hjælpe danske virksomheder med at tage ansvar for deres produkter og få værdifulde ressourcer tilbage i kredsløbet.
Du bliver en del af en mindre, men ambitiøs organisation, hvor der er kort fra idé til handling – og hvor du får reel indflydelse på både indhold, retning og prioriteringer.
Vi står et sted, hvor vores kvalitetsarbejde skal følge med vores udvikling og vækst. Derfor har vi brug for en profil, der både kan drive vores kvalitetssystemer og tage ansvar for, at vi arbejder struktureret og effektivt på tværs af organisationen
siger Medlemsservicechef Mads Maul Sandbæk.
Retur er en non-profit paraplyorganisation for de kollektive ordninger Batteriretur, Elretur, Emballageretur, Fiskeriretur og Tekstilretur.
Vi hjælper virksomheder med at håndtere deres producentansvar for bl.a. batterier, elektronik, emballage, fiskeriudstyr, engangsplast og tekstiler – fra indsamling og sortering til genanvendelse og genbrug samt rådgivning om lovgivning og krav.
Vores mål er at gøre det nemmere for virksomheder at tage ansvar og samtidig sikre, at materialer og ressourcer bliver ført tilbage i kredsløbet som en del af en mere cirkulær økonomi.
Du får base på vores kontor lige ved Høje Taastrup Station sammen med mere end 25 kolleger. Du kommer til at arbejde sammen med alle dine kolleger og refererer direkte til Medlemsservicechefen.
Retur er i vækst, og i 2026 forventer vi at byde velkommen til flere nye kolleger på tværs af organisationen. Det betyder, at du bliver en del af en organisation i udvikling.
Vi tilbyder fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejde – men prioriterer højt at mødes fysisk og arbejde tæt sammen. Du får en grundig onboarding og en buddy, så du lander godt i rollen og organisationen.
Som kvalitetskoordinator hos Retur får du en bred og central rolle, der spænder fra procesoptimering og certificering til HSE og IT-governance. Konkret vil dine opgaver bl.a. omfatte:
Du er en struktureret og løsningsorienteret profil, der trives med at skabe orden og fremdrift på tværs af en organisation. Du har evnen til at arbejde selvstændigt og tage ejerskab, samtidig med at du formår at engagere og samarbejde med kolleger på alle niveauer – uden at have et formelt personaleansvar.
Derudover forventer vi, at du:
Send dit CV og din ansøgning til Mark Kvanner senest den 3. juni 2026. Forventet opstart er senest 1. september 2026.
Stillingen er på fuld tid.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Retur
Retur er Danmarks største familie af kollektive ordninger for producentansvar.
Vi hjælper virksomheder med at leve op til deres lovpligtige producentansvar på en måde, der er effektiv, ansvarlig og samlet ét sted.
Retur består af fem kollektive ordninger: Elretur, Emballageretur, Batteriretur, Fiskeriretur og Tekstilretur og understøtter tusindvis af virksomheder i håndteringen af deres produkter og emballage, når de bliver til affald. Vores mål er klart: at sikre mest muligt genbrug og genanvendelse – og en miljøansvarlig bortskaffelse, når det er nødvendigt.
Som medlem af Retur får virksomheder adgang til specialiseret viden, solid faglighed og et stærkt internationalt netværk. Vi arbejder non-profit og bygger på mere end 20 års erfaring med producentansvar i praksis. Fælles for alle ordningerne er ambitionen om at sende flest mulige ressourcer tilbage i kredsløbet og bidrage aktivt til en mere cirkulær økonomi.
Du kan læse mere om Retur på www.retur.dk, www.emballageretur.dk, www.batteriretur.dk og www.elretur.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.