1. Hjem
  2. elretur
  3. Data og indberetning for elektronik

Data og indberetning for elektronik

Har jeres virksomhed producentansvar for elektronik, skal I én gang om året indberette oplysninger om det udstyr, I har sat på markedet. Her får I overblik over, hvad der skal indberettes, hvordan mængderne opgøres, og hvad Elretur hjælper jer med i processen.

Indberetning er en løbende del af producentansvaret

Indberetning af elektronik handler både om at opfylde myndighedskrav og om at fordele omkostningerne ved indsamling og behandling korrekt. Derfor skal data være opgjort på en måde, der kan dokumenteres.

Som medlem indberetter I markedsførte mængder til Elretur i Returportalen efter den frekvens og de frister, der gælder for jeres medlemskab. Elretur bruger dataene til fakturering af miljøbidrag og til den videre indberetning til Dansk Producentansvar.

Det indgår i indberetningen

Markedsførte mængder

I indberetter mængder i kilo af det udstyr, I har bragt i omsætning på det danske marked. Mængderne fordeles på de relevante udstyrskategorier.

Husholdning eller erhverv

I skal angive, om udstyret ender som affald hos husholdninger eller erhverv. Sælges produktet til borgere, indberettes det som husholdning; sælges det til virksomheder, indberettes det som erhverv.

Indsamlede og behandlede mængder

Elretur indberetter indsamlede og behandlede mængder på vegne af medlemmerne på baggrund af den affaldshåndtering, Elretur organiserer.

Få sat jeres elektronikdata i system

Elektronikområdet spænder bredt, og indberetning på tværs af de syv udstyrskategorier kan være komplekst.

Vi hjælper jer med at koble produkter, mængder og kategorier, så jeres data systematiseres. Med Returportalen får I et stærkt datagrundlag, der sikrer at I har den lovpligtige dokumentation – præcis når I skal bruge den.

Hvem gør hvad i producentansvaret?

Jeres virksomhed har ansvar for at levere korrekte data og dokumentation. Elretur indberetter til Dansk Producentansvar på jeres vegne og håndterer den kollektive affaldshåndtering, vi organiserer for medlemmerne.

Dansk Producentansvar administrerer registeret, modtager indberetninger, fører tilsyn og kan træffe formelle afgørelser.

Ofte stillede spørgsmål