Det bidrag, I betaler for emballage, afhænger ikke kun af mængder og materialer. Emballagens design og dokumentation har også betydning. Her får I overblik over, hvordan miljøgradueringen fungerer, og hvad det kræver af jer i praksis.
Miljøgraduerede bidrag er en lovpligtig økonomisk model for emballage, der fungerer efter et bonus/malus-princip. Modellen gør det billigere at markedsføre emballage, der er let at genanvende (grøn klassificering), og tilsvarende dyrere at markedsføre emballage med høj miljøpåvirkning (rød klassificering).
Modellen fungerer som et lukket økonomisk kredsløb inden for hver materialekategori. Det betyder, at meromkostningerne fra rød emballage finansierer rabatten til grøn emballage. Det er altså en omfordeling mellem producenter – ikke en ekstra myndighedsafgift.
I Emballagereturs model pålægges emballager i rødt niveau 35 % oven i de operationelle omkostninger. Den meropkrævede andel omfordeles til producenter, der har emballager i grønt og/eller gult niveau. Producenter med emballager i grønt eller gult niveau skal som minimum betale 20 % af de operationelle omkostninger.
Vælger I ikke at miljøgraduere jeres emballage, eller har I ikke den rette dokumentation, placeres den som udgangspunkt i rødt niveau.
Emballager med lav miljøpåvirkning.
Emballager med moderat miljøpåvirkning.
Emballager med høj miljøpåvirkning. Her betales en meromkostning på 35 % af de operationelle omkostninger for den pågældende emballage.
Miljøgraduering gælder ikke for alle emballagetyper, og der stilles forskellige krav afhængigt af materialetypen. Nogle materialer inddeles i tre niveauer, mens andre kun inddeles i to niveauer. Derudover findes der materialer, som ikke miljøgradueres.
For hård plast, blød plast, skumplast, hård PET og mad- og drikkekartoner vurderes emballagen som udgangspunkt i tre niveauer: grøn, gul eller rød.
For glas, pap, papir, jernholdige metaller og aluminium vurderes emballagen som udgangspunkt i to niveauer: grøn eller rød.
Træ, tekstil, kork, keramik og andet miljøgradueres ikke. De kan stadig være omfattet af producentansvaret og skal stadig indberettes, men de placeres ikke i grøn, gul eller rød efter miljøgradueringsmodellen.
Visse emballagetyper er også undtaget fra miljøgraduering, selvom de stadig er omfattet af producentansvaret. Det gælder blandt andet kontaktfølsom emballage til lægemidler, medicinsk udstyr, emballage i direkte kontakt med fødevarer og emballage til farligt gods.
For at opnå grønt eller gult niveau skal I kunne dokumentere, at emballagen lever op til de relevante designkrav. Kan dokumentationen ikke fremvises, placeres emballagen i rødt niveau.
Dokumentationen kommer typisk fra jeres emballageleverandør og kan for eksempel bestå af produktblade, materialespecifikationer, testresultater og certifikater. Arbejdet er ofte størst, når datagrundlaget etableres, men dokumentationen skal vedligeholdes løbende, når emballager, leverandører eller produktsortiment ændrer sig. I skal til enhver tid kunne fremvise dokumentationen over for myndigheder eller jeres kollektive ordning.
Hvis en emballage består af flere materialer eller komponenter, kan det have betydning for miljøgradueringen, om delene kan adskilles, og hvordan de fungerer sammen.
I nogle tilfælde skal emballagen vurderes som én samlet enhed. I andre tilfælde skal enkelte komponenter vurderes særskilt, hvis de kan adskilles og har betydning for emballagens materialekategori eller designkrav.
Det betyder, at miljøgraduering ikke kun handler om at kende emballagens samlede vægt. I skal også kunne dokumentere, hvilke materialer og komponenter emballagen består af, og hvordan de indgår i den samlede emballage.
Emballageforordningen (PPWR) og de miljøgraduerede bidrag gør datadokumentation til et strategisk konkurrenceparameter.
Hos Emballageretur får I en partner, der følger lovgivningen tæt. Vi stiller den nødvendige viden om emballagedesign og leverandørkrav til rådighed, så I altid altid klædt på til at bygge det rigtige datagrundlag, når de skærpede EU-krav træder i kraft.
Miljøgraduering er ikke kun et spørgsmål om compliance. Det er også et styringsværktøj, fordi emballagedesign og økonomi bliver koblet direkte sammen. Arbejder I systematisk med emballagevalg og dokumentation, kan det både påvirke jeres bidrag og forbedre emballagens genanvendelighed.
Med Emballageforordningen (PPWR) bliver kravene til emballagedesign gradvist skærpet frem mod 2030. Virksomheder, der allerede arbejder systematisk med emballagedata og leverandørdokumentation, vil derfor stå stærkere i mødet med de kommende krav.