EUs batteriforordning skærper kravene til data, dokumentation, sporbarhed og bæredygtighed gennem batteriets livscyklus. Her får I et overblik over de vigtigste krav og tidsfrister.
EUs batteriforordning er et fælleseuropæisk regelsæt, der gradvist skærper kravene til virksomheders dokumentation, sporbarhed og bæredygtighed. Reglerne indfører blandt andet digitale batteripas og stiller strammere krav til batterikemi, design og genanvendelse.
Batteriforordningen erstatter det tidligere batteridirektiv og gælder direkte i alle EU-lande. Det betyder, at virksomheder i højere grad møder et fælles regelsæt på tværs af markederne, selv om administrationen fortsat sker nationalt.
I Danmark er forordningen suppleret af batteribekendtgørelsen, som trådte i kraft 18. august 2025.
Kravene indfases gradvist frem mod 2031. Det betyder, at ikke alt gælder på én gang - men også, at det er en fordel at få styr på data og dokumentation i god tid.
Forordningen fastlægger rammerne for producentansvar i EU: hvem der er producent, hvad der skal registreres, og hvordan indsamling og behandling skal finansieres.
Forordningen stiller krav til batteriers miljøprofil, herunder indhold af genanvendte råstoffer. Kravene skærpes gradvist og gør batteriets design og materialesammensætning mere forretningskritisk.
Forordningen indfører krav til mærkning, CO2-dokumentation og digitalt batteripas for visse batterityper. Det øger kravene til sporbarhed og dokumentation i værdikæden.
Batteriforordningen trådte i kraft i EU
Den danske batteribekendtgørelse trådte i kraft.
Officiel frist hos Dansk Producentansvar for indberetning efter de nye kategorier og kemier. Som medlem skal I indberette til Batteriretur senest 20. april.

Den nye batteriforordning og de danske regler gør det ikke kun relevant, hvor mange batterier virksomheden sætter på markedet.
Batteriets kategori, kemi og miljøprofil kan også få betydning for miljøbidraget.
Miljøgraduering indgår i miljøbidraget på tværs af batterikategorierne, men udmøntes forskelligt afhængigt af kategori og kemi. Ikke alle kemier og kategorier har samme gradueringstrin.
Det gør korrekte data om kategori, kemi og vægt til en vigtig del af arbejdet med producentansvar.

De nye krav til sporbarhed, dokumentation og bæredygtighed betyder, at jeres batteridata bliver vigtigere end nogensinde.
Hos Batteriretur følger vi lovgivningen tæt. Vi samler best-practice og giver jer direkte adgang til platform og vejledninger, så I er klædt på til at håndtere de skærpede EU-krav om f.eks. batteripas og batterikemi.

Selv om batteriforordningen gælder i hele EU, administreres producentansvaret fortsat nationalt.
Sætter I batterier på markedet i flere lande, skal I derfor typisk registrere jer og indberette i hvert enkelt land.
Via Returs internationale samarbejder kan Batteriretur hjælpe jer videre med overblik og kontakt til relevante partnere, hvis jeres producentansvar går på tværs af lande.