Sætter jeres virksomhed emballage eller emballerede produkter på det danske marked, er I sandsynligvis omfattet af producentansvaret for emballage. Vi hjælper jer med indberetning og de praktiske krav, så I kommer godt fra start.

I leverer data via Returportalen. Vi hjælper jer med at kategorisere emballagen, arbejde med miljøgraduering og gennemføre indberetningen på det rigtige grundlag. Er I i tvivl undervejs, hjælper vi jer videre.
Vi indgår aftaler med kommuner og behandlingsanlæg og varetager det kollektive ansvar for indsamling, sortering og behandling af emballageaffaldet.
Vi hjælper jer med at forstå regler, frister og datakrav og gør det lettere at arbejde struktureret med jeres emballagedata og dokumentation.

Det er ikke altid helt enkelt at afgøre, hvem der har producentansvaret for emballage. Men ofte vil ansvaret ligge hos den virksomhed, der første gang tilgængeliggør emballagen eller det emballerede produkt på det danske marked.
Det gælder typisk virksomheder, der:
For almindelig emballage skal virksomheder med producentansvar være tilknyttet en kollektiv ordning. Er I i tvivl om, hvordan reglerne gælder for jeres virksomhed, hjælper vi gerne med en indledende vurdering.
Vi dækker producentansvar for emballage, elektronik, batterier, fiskeredskaber og tekstiler. Er I allerede tilmeldt en anden Retur-ordning, kan emballage blive en del af det samme setup, det samme system og det samme kontingent.
Sælger I emballage i andre lande, kan vi hjælpe jer videre. Via Nordic PRO Solutions dækker vi Norden, og via Pronexa-netværket vejleder vi om resten af Europa. Det giver jer ét kontaktpunkt, selv når kravene går på tværs af markeder.
Retur-familien har mere end 20 års erfaring med producentansvar i Danmark. Vi er non-profit, og det betyder, at pengene bliver i ordningen og bruges til at løfte opgaven for medlemmerne.

PPWR indfører fælles europæiske krav til emballagedesign, genanvendelighed, genanvendt indhold og genbrugssystemer. For virksomheder betyder det større krav til data, dokumentation og samarbejdet med leverandører.
Det gør det endnu vigtigere at have styr på jeres emballage og jeres datagrundlag. Som medlem får I en ordning, der følger udviklingen tæt og hjælper jer med at omsætte nye krav til praksis.
Det bidrag, I betaler, afhænger af emballagens miljøprofil. Emballage, der er nemmere at genanvende, kan give en lavere betaling, mens emballage, der er vanskeligere at håndtere i affaldssystemet, kan blive dyrere.
Har jeres virksomhed selv emballageaffald fra leverancer, kan I i nogle tilfælde søge kompensation for håndteringsomkostningerne via affaldsanmodning.dk.
Tilgængeliggør I under 8 ton emballage om året, kan I indberette som samlet emballage uden at fordele mængderne på materialer. Det gør opstarten enklere for mindre virksomheder.

Jan Elmelund
Indehaver, Økoladen
Emballageretur er en del af Retur - Danmarks største familie af kollektive ordninger. Sammen dækker vi også elektronik, batterier, fiskeredskaber og tekstiler. Det giver jer mulighed for at samle flere producentansvar under samme paraply.

Reglerne for producentansvar ændrer sig løbende. EU regulerer, Danmark implementerer, og pludselig gælder nye krav for din virksomhed.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om de nye krav, før de træder i kraft.


